Gravide

Hvis du mistænker graviditet, må du gerne komme i klinikken til en graviditetstest. Dette kan gøres ved sekretæret uden tidsbestilling.

Hvis du er konstateret gravid, skal du bestille tid til graviditetsundersøgelse. Vi vil gerne have oplyst din første blødningsdag i din sidste menstruation, og din cykluslængde.

Den første graviditetsundersøgelse skal finde sted i 8.-10. graviditetsuge - bestil tid så snart du har fundet ud af, at du er gravid, da denne konsultation tager lidt ekstra tid. Her får du taget blodprøver og udfærdiget svangrepapirer, og bliver henvist til scanning og jordemoder.

Den 2. og 3. graviditetsundersøgelse er placeret i hhv. 25. og 32. graviditetsuge. Bestil gerne tid i god tid.

Til alle undersøgelserne bedes du fremmøde i god tid, så du kan lave en frisk urinprøve inden konsultationen starter.

Er du uønsket gravid skal du kontakte klinikken og få en tid.